ik nu igen fortsættelse

val kom ind og satte sig på de smukt udsmykkede hvide stole hun lod skødeløst sin chello vile op af skulren hun så på sin bror "nu mangler vi bare en kop te så ville alt være som før du rejste første gang arr med undtaglese af en ting hvis jeg ikke husker galt rendte du for det meste rundt med et blådt øje" hun smilede drillende til ham et smil der fik hendes ansigt til at leve op et øjeblik så hun nsæten rask ud

Charls smilede tilbage til hende, ja det var den gang, han ringede med en lille klokke og bad butleren om at brigen dem te "så er det også gjort og ikke noget med at overanstrenge sig, vel" han så alvorligt på hende "jeg er ikke kommet hjem for at begrave min lillesøster vel?" han smilede varmt og kærligt til hende og satte sig ned og lagde det ene ben over det andet og kiggede på sin kære svaglige lillesøster

"ne selfølig gør jeg ikke det desudne så skrøbelig er jeg heller ikke jeg har genvundet meget enagi her på det sidste og min sygeplejeske siger at jeg er begyndt at se frisker og minre bleg ud mit blodtryk er også steget væsenligt men det stigger jo også vær aften og falde rigen i løbet af natten" hun smielde og stillede chelloen ordenlig thun lod blidt buen skabe et par enkelte toner lidt mørke og dystre men smukke

Charls smilede bekymret og så ømt på sin søster "ja og det bekymre mig for du kan jo ikke bare forbløde i løbet af natten jo" han viste ikke hvad han skulle gøre det var godt at høre at hans søster var bedre, men hun var forsat svag og han burde kunne beskytte hende mod alt, men dette kunne han ikke bekempe

"er det ikke lige megt hvad der sker om natten det har altid været sådan og det ivl det aldig være det kan vi lige så godt indse jeg har været syg siden mors død længer er den ik " hun satte nevoet en tand op i sin musik og bevæede buen i bløde elegante bevæglser der så så naturlige ud for hende som om at buen var en forlæmgelse af hendes arm

"bare fordi man er syg længe betyder det ikke at man ikke kan blive rask igen og jeg hader at se dig på denne måde når jeg har set dig før mors død og ved hvordan det kunne være" han så sørgmodigt på sin elskede søster

"det er mange år siden" konstatede hun stille hendes msuik var begyndt at sprede sig i rummet og dannede en melodi den var en adnesle vild og utæmmet og alifgevel mørk og dyster

Charls lukkede øjne og nød musikken, den minede ham om hans søster i den vilde og dog rolige dystre toner, han sukkede for sig selv, der burde da være nogle der kunne gøre noget for han søster, hvis han kunne, hvis hun ikke var så svag ville han tage hende med til byen og lade lægerne der se på hende, de var så kloge, han havde været til indtil flere operationer/foredagt i lægeskolens auditorium, de kunne nu ved ænkelte snit pacificere en aggressiv eller skør person og alt muligt

val åbende munden og begyndte sitlle at synge til musikken hendes stemme havde igen sin gamle styrker og i de minutter sangen varede så hun slet ikke syg ug nok snare bare træt længet knækket det var tydeligt at hun havde opgivet at bekæmpe sin sygdom


I hear your whispers
Break the silence and it calms me down.
Your taste on my lips,
Your salty kisses.

They say I'm seeking out the danger.
That one day you won't let me go,
I'll drown, you'll take me down.

I need you Aquarius,
Enchanted I will have to stay.
I feel you Aquarius,
Cause you the sea set me free.
You call to me Aquarius.
You call to me, you set me free.

I relinquish to your powers.
From your grasp, I just can't hide.
I missed the danger I had to conquer.
You made me feel alive.

[Aquarius lyrics on http://www.metrolyrics.com]

They say I have to be aware,
That one day you won't let me go,
I'll drown you, you'll take me down.

I need you Aquarius,
Enchanted I will have to stay.
I feel you Aquarius,
Cause you the sea set me free.
You call to me Aquarius.

I long for you Aquarius.
I need to be with you again.
I fear you, Aquarius
My desinty until the end of time.

I need you Aquarius,
Enchanted I will have to stay.
I feel you Aquarius,
Cause you the sea set me free.
You call to me Aquarius.

Charls støttede hoved mod hånden og droppede tanken for nu og nød bare musikken og det at se hans søster havde det bedre

val stoppede sangen og smiled etil sin bror for at skjule smerten i hendes blik hun visdte godt hvem den sang var til men hendes fader ville kvæle ham hvis han fandt ud af havd hun følte for ham at det kun var ensrettet var en helt anden sang

Charls gengælde hendes smile og var faktisk glad for at hun stoppede med at spille det var så trist at høre på, han savnede de muntre tider hvor det hele ikke var så dystert, den gang deres mor levede og deres fr smilede og Valantha var frisk og stærk, som en pige nu kunne være

"hvordan var din rejse så denne gang min kære bror fik du nogle nye bekendtskaber" hun smilede og stillede chelloen til side og drak en sluk af sin te hendes hvide hænder rysteede ved anstengelsen

Charls smilede og tog selv sin kop og sippede til den, han havde ikke tænkt sig at fortælle hende om mødet mellem ham og de lidt mere tvivlende personer som hans nye bekendskab omhandlede "naa bare det sedvanligt, jeg fik set noget af det nye kunst, det er utroligt fantastisk, kan jeg fortælle dig" han smilede venligt til hende

val smielde glad til ham "du blive rnød til at tage mig med til byen engag så jeg kan se den eller få nogle af dinne venner herud så vi kan møde dem især hvis der er nogle unge ugifte fyre der ser godt ud og er af fin familie så vil fare være lyggelig han ønsker så desparat at jeg bliver raskt så han kan gidte mig væk" hun smilede men hendes blik var mørkt

Charls grinede "ja at få giftet dig godt ville være dejligt, men jeg ved ikke lige om nogle af mine venner er gode nok til min elskede lillesøster" han blinkede drillende til hende, men han mente det skam og det skulle være en god mand, ikke en af hans venner, jo de var gode mænd, men ikke til hans søster, hun skulle ikke have en mand der gik på bordeller og drak sig høne fuld og festede, selv var han ikke selv helt sådan han foretra ordenlige anstændige kvinder

val smielde igen kærligt til ham "hvis de er gode nok til at være din ven er de vel også gode nok til at blive gidt med mig da jeg ved du er temlig kredesen hvad det angår ordenligt blod og mannere" hun blinkede til ham

"ååå jamen de er skam af fin familier alle sammen, ellers ville jeg da ikke omgås dem, man skal sørge for ikke at skade sit ryg, for meget kan afhænge af det, det vil du lære en dag, når du er rask nok til at komme ud" han smilede varmt til hende, men var lidt irriteret over den drillende undertone, hun burde for længst have lærdt det

"der er jo intet at lære da jeg aldig bliver rask nok min kære bror jeg er tvunget til at leve her resten af mit liv som en fugl i et bur godt nok er mit bur af den fineste krystal men det er tros alt et bur" et mørkt slør lage sig ove rhendes ansigt hun drak lidt af teen igen

Charls sukkede dybt "opgiv nu ikke håbet, først da er du for alvor fortabt kære søster" han smilede kærligt til hende og drak noget mere af hendes te

val smielde sorgmodigt "det ved jeg det er bare så svært især når han ikek smer mig og med alle de underlige drømme jeg har for tiden det er forvirende og jeg må indrømme at jeg er bange" hun sendte sin bror et blik der røbede hendes inderste følser frygt og forviring

Charls rejste sig og gik over til hende og satte sig på knæ foran hende "kære lillesøster, drømme er bare drømme, det er intet du skal frygte, men fortæl mig nu alligevel om dem" han smilede varmt og kærligt, det virkede spænde især efter hvad han havde hørt og lært på sin rejse denne gang, han tog sin søsters lille svage hånd og lagde den mellem hans varme store håndflader og flettede de tange smidige finger sammen om den

val sukkede "jo de strater med at jeg læber i skoven jeg har den hvide kjole på så kommer der en sort mand med lysnede kolde øjne en masse blod så løber jeg igen jeg har den sorte på men jeg græder og er banegg igen manden og blidet og en kvindes latter så skiger hun og blod så kommer manden igen han står nu sammen med en anden mand som er far han holder mors lig i armende du står og holder i mit ærme i baren format og jeg ligger selv død i armende på den fremmede" hun gøs ved tanken to sne hvide tiger kom atille gående iind i rumkmet med kurs imod deres bord det var de to tiger som val havde fået fra sin far for to dage siden

Charls rejste sig op med et ryg da han så tigerne "hvad fanden i helvede er det!" udbrød han chokeret og bakkede let baglæns over det mærkværdige syn

val så i den rettning hendes bror kikkede og fik øje på hendes vidunerlige perler tigerne var komme tover til hende nu og slikkede blidt hendes håndfalde hun bukkede sig ned og kyssede begge to på hovedet ubevist fik hun benyttet sin ufattelig stærke tanke kontol over dem og beordet dem til at sette sig de sate sig ned på samme tid og stirede som to statuer ud i luften en på hvær side af stolen hun kikede på sin bror igen sansynligheden for at han selv var blevet berørt af hendes kraft var stor men ikke abselut hvis han ikke selv satte sig på hendes orde ville han kunne mærke en pludselig kraft slå imod hans mentale bariare en kraft han ville kunne genkende som sin søsters hun smilede til ham "det er mine tiger jeg fant dem i haven og far sage at jeg måtte beholde dem hvis jeg kunne få dem til at stå på hovedet eller bare forsøge på det inden der var gået en time og det kunne jeg" hun rødm,ede over kommetraen i haven men hun kunne ikke lade ham ide sandheden